Logo - Politikens Forlag

4 fif til at få varmen

 

Det er mørkt, det er gråt, det er vinter i Danmark. Men derfor behøver det hverken at være koldt eller kedeligt. Se her, hvordan du f.eks. kan få hjælp til at holde varmen så vel indefra som udefra:

 
  1. Find en god bog og bliv under tæppet, til du er varm!
    Her kan vi anbefale ugens nyhed Den usynlige Ivan Isaenko af debutanten Scott Stambach. Det er en lige dele rå og kærlig historie tilsat et skvat sort humor. Meget kort fortalt handler den om Ivan Isaenko, der ligger på Hospitalet for Alvorligt Syge Børn i Hviderusland, hvor de uhelbredeligt syge og misdannede børn bor, der stadig fødes efter katastrofen i Tjernobyl. Her har Ivan Isaenko henslæbt alle sine sytten år. Hans krop er ødelagt, men hans hjerne fejler ingenting. Han bliver forelsket i Polina, der har leukæmi, hun er irriterende, hun stjæler hans bøger og forstyrrer hans rutiner. Men det værste er, at hun får ham til at føle noget. Læs den! Den har fået de flotteste anmeldelser med fra USA, hvor de bl.a. skrev i Bookpage: ”Scott Stambachs roman er et mirakel.”
    Start med et uddrag HER.

  2. Røde kinder og hurtig puls? Så er det Jakob Olriks Natsværmer, du skal have med. Måske under dynen denne gang. Det er sex og samlivsekspertens første roman, og den er efter sigende baseret på virkelige hændelser. Kort fortalt bliver Jakob Olrik efter et foredrag opsøgt af en smuk ung kvinde, der har noget, hun gerne vil fortælle ham. Hun er smuk, dragende og mystisk, så ganske usædvanligt siger han ja til at mødes med hende. Her fortæller hun frækt og hudløst ærligt sine vidtgående seksuelle eventyr. Langsomt forelsker han sig i hende og bliver afhængig af hendes stadig mere saftige fortællinger om udsvævende eksperimenter, kendte ansigter og den danske overklasses underliv. Men  … kan han stole på hende? Ja, det må man læse bogen for at finde svar på. 

  3. Bevæg dig!Vi har masser af gode træningsbøger, som kan inspirere dig til, hvordan du mest effektivt kan få gang i kroppen, få mere energi og få den krop, du drømmer om. Et bud på dette er Træn Spis Lev af Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Frida Hallqvist. De har samlet de enkleste og mest effektive øvelser, opskrifter og råd til at holde motivationen, så du kan komme sikkert i mål uden at give afkald på det gode liv. Øvelserne kan du lave hjemme på stuegulvet, så det er bare om at komme i gang. Og vi ved, at det dur, for to af forlagets medarbejdere har kastet sig ud i forløbet. Du kan læse mere om det HER.  Og HER kan du få fingre i et uddrag.

  4. Lav en god gryderet! Må vi anbefale Jane Faerbers butterchicken fra LCHF Året rundt? Dufter og smager så englene synger, du føler dig hensat til det solrige Indien – og så er den ikke spor svær at lave. Vi håber, du kan finde inspiration i disse fire forslag, og vi har meget mere inspirerende på bogform på denne hjemmeside.

 




Butterchicken - find opskriften nederst på siden.
TOP  ▲
Nyhed!
Den usynlige Ivan Isaenko
Glæd dig til en overbevisende, intelligent og rørende kærlighedshistorie, der bliver leveret med en blanding af rå ærlighed og sort humor. 

På Hospitalet For Alvorligt Syge Børn i Mazyr i Læs mere
Nyhed!
Træn spis lev
Træn spis lev er skrevet til dig, der drømmer om at finde roen og balancen i din egen krop og droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for et vægttab Læs mere
Nyhed!
Natsværmer
Sex- og samlivseksperten Jakob Olrik bliver efter et foredrag opsøgt af en smuk ung kvinde, der har noget, hun gerne vil fortælle ham. Der er noget dragende og mystisk ved kvinden, der får Jakob til Læs mere
LCHF året rundt
LCHF-guruen Jane Faerber viser dig, hvordan du navigerer sikkert igennem kalenderårets mange arrangementer og højtider og forener LCHF-livsstilen med både familieliv, ferier og fester - uden at du Læs mere

Butterchicken

4 personer
 
600 g kyllingeinderfilet
 
KRYDRET YOUGURTMARINADE
2 tsk gurkemeje
1 tsk chili
2 fed knust hvidløg
1 spsk revet ingefær
1 spsk citronsaft
1 spsk hvidvinseddike
1-2 tsk salt
4 spsk olivenolie
1 dl sødmælksyoghurt naturel, evt. den hjemmelavede
 
BUTTERSOVS
50 g smør
2 fed hvidløg
1 spsk revet ingefær
1-2 tsk stødt chili
3 tsk garam masala
3 tsk paprika
1 dl grøntsagsbouillon eller den hjemmelavede kyllingebouillon
1 spsk koncentreret tomatpuré
3 dl piskefløde
 
BLOMKÅLSRIS MED LIME
1 blomkålshoved
skal og saft af 2 øko-limefrugter
 
PYNT
1 lille håndfuld korianderblade
limebåde
 
 
Skær kyllingekødet i tern. Rør marinaden sammen og lad meget gerne kyllingeternene marinere heri natten over.
 
Steg kyllingeternene på alle sider på en god varm pande til de er møre. Læg dem til side.
 
BUTTERSOVS
Opvarm smør på en pande
og sauter finthakket hvidløg og krydderierne heri. Hold øje med dem, så de ikke får for meget. Tilsæt nu bouillon, tomatkoncentrat og piskefløde. Kog op og lad hele herligheden simre, til sovsen er dejlig tyk og cremet. Tilsæt til sidst kyllingeternene og lad det koge op.
 
BLOMKÅLSRIS MED LIME
Del blomkålshovedet i buketter og riv dem fint i foodprocessoren. Kom dem i en skål, hæld kogende vand over og kom dem straks over i en si, så vandet løber fra. Vend blomkålsrisen med limesaft og –skal inden servering. Pynt til sidst med korianderblade og limebåde.