1. marts 2018

Carsten Jensen skifter

Politikens Forlag er glad for at kunne meddele, at vi har indgået aftale med forfatter Carsten Jensen. Af kommende udgivelser er der planlagt to debatbøger i efteråret 2018 som de første i en række på foreløbig fire med fællestitlen Hvisken og råb og en roman, Hjemkomst, i 2019. 
 
Vi ser frem til at udgive Carsten Jensens forfatterskab, som vi med stor interesse har fulgt gennem årene. Carsten Jensens værker står som uomgængelig samtidslitteratur og styrker forlagets skønlitterære profil og linje.
- Lene Juul, Forlagsdirektør, Politikens Forlag
 
Om Carsten Jensen
Den danske forfatter og journalist Carsten Jensen er født i 1952. Han har udgivet en række romaner, kritiske essays, artikler og rejsebøger. Med rejsebøgerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997) fik Carsten Jensen sit store folkelige gennembrud. Med romaner som Vi, de druknede (2006) og Den første sten (2015) er han blevet en af Danmarks mest læste forfattere, og romanerne er desuden blevet solgt til udgivelse i 20 lande.

Gå til News