De frosne flammer
Læs uddrag

De frosne flammer

Jens Henrik Jensen

Politikens Forlag
Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma.

Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået.Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn.

Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø.

Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd.

Hvordan slås man mod en usynlig fjende?
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
 p-bog (paperback)
Belastning...
Køb nu
DKK 129.00
Sprog: Dansk
Spilletid: 15T 34M
ISBN: 9788740036107
Format: Download MP3
Lydbog udk. 26. august 2016
Indlæst af: Dan Schlosser
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  Jyske Vestkysten, Ole H. B. Andreesen
Det er en medrivende oplevelse at læse Jens Henrik Jensens bøger, hvor den grundighed, der kendetegner den bedste udgave af journalistikken, ikke fornægter sig i hans skrivestil, og hvor han med en sjælden analytisk sans er i stand til at få læseren til at tro på historien - så usandsynlig, vi ellers helst vil have, at den skal være, for andet er ikke til at bære, når man tror på demokrati. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Krimifan.dk, Jan Findal
Bogen er en mastodont på 544 sider, men den er hverken for lang eller for langtrukken. Det er en aldeles spændende og medrivende bog.
 
 
 
 
 
-  Bognørden
Sproget flyder, handlingen er levende og fanger fra første færd. Præcis som de to foregående, var dette en roman, der stort set læste sig selv, jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig, før den sidste side var vendt.
Det er top underholdning, herligt velkomponerede konspirationsteorier, mange gisninger og løse ender, der hele tiden holder læseren til ilden. Og så bindes alle ender til slut, legende let og meget selvfølgeligt. Knivskarpt plot, solide figurer, og en handling, der for tredje roman i rap, bare holder hele vejen. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Marie Louise Toksvig
… et brag af en jagt, fuldendt med intriger, hemmeligheder og bedrag, soldatersnilde og rasende action - alt sammen fortalt med den indlevelse i ikke mindst veteranens stolte, martrede sind, der giver en ægte heltefortælling med onde fjender og trofaste venner. Thrillere om hemmelige magt-organer er der skrevet dusinvis af, men kun sjældent fungerer de så overbevisende og gribende som Jensens trilogi. Det skyldes, at han kan dosere og skrive med overblik og indsigt i mere end nærkampsteknikker, og dermed gør hele serien sig fortjent til fem stjerner. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Jyske Medier, Arne Mariager
Jens Henrik Jensen overgår sig selv med tredje bog i serien om den højtdekorerede elitesoldat Niels Oxen. "De frosne flammer" syder af spænding, bobler af action, vrimler med farverige personer -alt sammen fortalt på en måde, så kun et ord er dækkende: Klasse.

Det er vel med en god bog, som det er med stor kunst: Det kan være svært at definere, hvorfor det er så godt. Men når man støder på det, er man ikke i tvivl. Kvaliteten har sit eget liv. Den virker gennem måden, den rammer os på.

Og sådan er det med Jens Henrik Jensens nye roman "De frosne flammer".
Læs mere
 
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende, Bent Stenbakken
Det holder hele vejen igennem og er en fornem afslutning på Jensens tre binds værk om Oxen.
 
 
 
 
-  Jyllands-posten, Lars Ole Sauerberg
En dramatisk og engagerende trilogi.
 
 
 
 
-  Politiken, Bo Tao Michaëlis
… kampen mellem de gode og de onde fortsætter en spændende tid endnu. Helt præcis dette bind ud.
Flensborg Avis
De frosne flammer er en flot afrunding på de tidligere bøger. Man sidder ikke tilbage med ubesvarede spørgsmål, og som læser føler man sig klar til at sige farvel til Niels Oxen. Omend det er et vemodigt farvel til en person, hvis liv man har fulgt så medrivende.
God-bog.dk, Ib Ahnfeldt
Jensen skriver godt, og han formår at rulle en spænding ud, så den faktisk bliver spændende. Der er flere skjulte agendaer, og det er en fryd at se dem udfolde sig. Har man læst Henrik Jensen før, er denne bog et must, har man ikke, kan man læse bogen alene og alligevel forstå det hele. Det er bare at gå i gang. Jensen er blandt de bedste krimiforfattere i Danmark. Læs mere
Litteratursiden.dk
Der er så mange fine finesser i bogen og så meget menneskelighed på trods af det voldsomme handlingsforløb, og det hele hænger sammen og går op i en højere enhed. Det er simpelthen en fantastisk krimi. Utrolig velskrevet og fængslende til allersidste punktum.
Helsingør Dagblad, Lily Jensen
Krimien 'De frosne flammer' tør læseren op med sprogets kvalitet og handlingens originalitet. Det er en fornøjelse i decembermørket at blive omfavnet af bogens glød og intensitet.
De frosne flammer - bogtrailer
De frosne flammer er tredje bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen. De to første bind i serien er De hængte hunde og De mørke mænd
Jens Henrik Jensen i England
De frosne flammer - Jens Henrik Jensen fortæller fra Runcorn i England om tredje bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen.
Jens Henriik Jensen i Sverige
De frosne flammer - Jens Henrik Jensen fortæller fra Klöverön i Sverige om tredje bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen.
 
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Jens Henrik Jensen
Wienerringen
Den tyske efterretningsagent Monica Haldemann fat i oplysninger,der kan Læs mere
De mørke mænd
Niels Oxen er Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde. Han og hans Læs mere
De hængte hunde
Den traumeramte krigsveteran Niels Oxen lever af at samle flasker og Læs mere
Spøgelsesfangen
En nøje planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden Læs mere
Kulmanden
I kulbjergene ved kraftværket i Esbjerg findes liget af en ukendt mand, Læs mere
Økseskibet
Under et politikursus i Estland kommer Nina Portland på sporet af en Læs mere
Svare enhver sit
De store bankkrak gjorde på kort tid en masse danskere ludfattige. Og Læs mere
Hofnarren i Murmansk
To mænd krydser samtidig polarcirklen. Den ene er CIA-agenten Jan Jordi Læs mere
Ulven i Banja Luka
Da CIA-agenten Jan Jordi Kazanskis kæreste Ewa forsvinder sporløst på Læs mere
Kællingen i Krakow
CIA-agenten Jan Jordi Kazanski er tvunget på sygeorlov, men skubbes ind i Læs mere
Liv for liv
Liv for liv er en novellesamling fyldt med hæsblæsende historier af en Læs mere