Drengen fra Godhavn
Hør uddrag

Drengen fra Godhavn

Ole Tornbjerg

Politikens Forlag
Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring.

På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj.

Drengen fra Godhavn er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.

Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 336
ISBN: 9788740019476
Format: 145x220
Udk. 24. september 2015
1. udgave, 2. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Imperiet
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Hendejensen.wordpress.com, Benedikte Jensen
Fortællingen er skrækkelig og alligevel så fascinerende. Selve fortællerstilen hvor vi med det samme fatter sympati for lille Kalle fra sine fattige men trygge kår, der pludselig rives midt over og får en helt anden og barsk verden. Vi kan ikke andet end føle for den lille fortabte dreng.” … ” Absolut en anbefalelsesværdig bog – men læs den mens du har god tid og forbered dig på en skrækkelig historie på den fantastiske måde!” Læs mere
 
 
 
 
 
-  Dagbladenes Bureau, Henrik Tjalve
Ole Tornbjerg skildrer i »Drengen fra Godhavn« hvordan livet på et drengehjem udfolder sig i 1960'ernes Danmark, og det er rystende læsning, ikke mindst fordi romanen bygger på dokumentarisk stof. Konsekvensen af den uhørt stupide og brutale pædagogik hvor fysisk afstraffelse hører til dagens orden er, at Kalle, og med ham de andre drenge, forkrøbles for altid. Det demonstreres ved at forfatteren, ud over skildringen af Kalles ophold på Godhavn og årene umiddelbart efter, krydsklipper til Kalles liv som voksen i 2005. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Bognorden.blogspot.dk , Bognørden
Det skærer dybt i hjertet at læse de meget levende beretninger. Jeg bøjer mig i støvet for forfatterens sublime evne til at formidle drengenes dagligdag. Jeg vil derfor, trods gruen, anbefale denne roman på det varmeste, den er vedkommende, velkomponeret og meget tankevækkende. Læs den som en beretning om fortidens synder på børneområdet, læs den som en livshistorie om en dreng, der ikke var meget anderledes end de er flest. Uagtet tilgangen, bare læs den! Læs mere
 
 
 
 
 
-  Fyens Stiftstidende, Bjarne Gregersen
Romanen forarger læseren. Utroligt, at mens velfærdssamfundet udviklede sig i 1960' erne og 1970' erne, og flere og flere fik en masse goder, tillod systemet at behandle nogle unge knægte, som om det var i 1700-1800-tallet.

"Drengen fra Godhavn" er en nødvendig roman.
 
 
 
 
-  kulturxpressen.dk, Mette Camilla Melgaard
… for der er ingen nåde for de frygtelige pinsler de bliver sendt i. Især første halvdel af bogen gav mig mavepine, og lidt efter lidt fulgte vreden over det uretfærdige helvede disse hjælpeløse dreng er fanget i. … fortællingen om Kalle, der hele vejen holder læseren i et fast spændingsgreb.
 
 
 
 
-  Politiken, May Schack
Tornbjerg har mange brikker i spil i romanens sidste del, og det er først og fremmest den indlevede børnehjemsskildring, der løfter romanen. Hvordan kunne det ske - og blive ved - i en tid, hvor moderne børnepædagogik var i fremmarch? Romanens svar på det er alt andet end opløftende.
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Helle Kastholm Hansen
En veninde voksede op tæt på Godhavn, og uden forældrene sagde noget, vidste børnene, at Godhavn-drenge skulle man undgå. Bogen giver forklaringen: sex-misbrug, vold og psykofarmaka-forsøg gjorde deres opvækst så rå, at de fleste knækkede helt og døde tidligt. Giv så de overlevende den undskyldning, Danmark. Læs mere
Weekendavisen, Kristian Ditlev Jensen
Drengen fra Godhavn er fuld af malende detaljer, glade genhør med vendinger og knagende ord fra 1960'erne, og den er fuld af slående scener i mere end én forstand. Hovedpersonen Kalle, og hans kammerater Røde, Klumpfod og så videre, vokser langsomt og levende frem, og man begynder at holde af dem - og især med dem - ikke mindst i bogens anden og tredje del. Overfor står dem bødlerne, hvis ondskab tårner sig modbydeligt op. Det er et kig ind i en verden, man ikke fatter, var mulig. Desværre er bogen baseret på helt sande mandeskæbner. Læs mere
Kristeligt Dagblad , Svend Skriver
Dokumentaristen Ole Tornbjerg skriver klart og vedkommende om grusomhederne på børnehjemmet Godhavn. Kalles nærmest ufattelige trængsler står lyslevende for læseren. Alt udmales i et klart og vedkommende sprog. Samtidig er persontegningen fin. Ole Tornbjergs ambition stopper imidlertid ikke der. Han ønsker at tegne et livsbillede af en Godhavnsdreng og folder derfor store dele af Kalles tilværelse ud i en række nedslag, som viser, hvordan den unge og senere modne mand gang på gang løber ind i nederlag, som alle i større eller mindre omfang kan relateres til det tragiske ophold på Godhavn. Vi får også små glimt af, hvordan de mange andre drenge på hjemmet er løbet ind i voldsomme problemer i deres efterfølgende voksenliv. Ole Tornbjerg har en baggrund som dokumentarist, og man fornemmer overalt i romanen hans professionalisme. Læs mere
Drengen fra Godhavn
Drengen fra Godhavn er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt. 
Drengene fra Drengen fra Godhavn
Hør her hvad Arne og Poul mener om Ole Tornbjergs bog Drengen fra Godhavn. Arne og Poul har selv boet på Godhavn, og det at læse Ole Tornbjergs roman, minder dem mest af alt om historien om deres egen barndom.
Drengen fra Godhavn
Her fortæller Ole Tornbjerg kort om bogen Drengen fra Godhavn, og så læser Arne, en af de virkelige Godhavnsdrenge, en kort passage op.
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Ole Tornbjerg
Liv for liv
Liv for liv er en novellesamling fyldt med hæsblæsende historier af en Læs mere