Logo - Politikens Forlag
Tirsdag d. 27. oktober 2015

Drengen ingen kunne finde udkommer

Nyudgivelse

Drengen ingen kunne finde udkommer

Gordon Shane sidder i sin bil i Vermont og kigger op mod sin brors forkullede hus. Det gør han af og til, fordi han jages af tanker om brorens kone, Iris – der brændte op derinde – og om sin nevø Martin, der har været sporløst forsvundet siden branden.

Gordon har fundet Martins skitsebog et stykke fra brandtomten. Den er fyldt med tegninger af mænd med brede hatteskygger, der rider på store, brune heste. Men Martin har også tegnet en høj, tynd mand i en lang skødefrakke. Andre i området har set den mand dukke op på vejen, lige før byen blev hjemsøgt af dødelige uheld. Og ude fra skoven har nogen holdt øje med dem længe.

Christian Mørk er tilbage med en klassisk spændingsroman.
Han har selv gået i skole i den amerikanske delstat Vermont, hvor romanen foregår. Skolen lå uvejsomt og omkranset af skov, med gravsten fra revolutionskrigen, der var sunket halvt ned i jorden. Dér blev de første spirer til Drengen ingen kunne finde lagt.

Gå til kalender
TOP  ▲
Relevante bøger
En dreng har tegnet en høj, tynd mand i en lang skødefrakke, og nu er han Læs mere