Logo - Politikens Forlag

En moderne slægtsgåde

Af Camilla Wahlgreen

Eva Maria Fredensborg har altid været fascineret af familiehemmeligheder og af, hvor langt familier vil gå for at holde på dem. I arbejdet med sin nye roman kom hun tilfældigt på sporet af en gåde i sin egen familie.

Hvis man beder forfatteren Eva Maria Fredensborg holde elevatortalen om sin nye roman, Det hvide mørke, svarer hun sådan her:

”Forfatteren og evolutionsbiologen Emma van der Klein opdager, at hendes farfar ikke er hendes farfar. Hun opdager også, at hendes far ikke vil have noget med sin biologiske far at gøre. Emma er overbevist om, at generne former vores liv, så selvfølgelig bliver hun nysgerrig. Hun drager til Sønderjylland for at finde sin rigtige farfar, og det viser sig, at han ikke er syg, som hun troede, men derimod varetægtsfængslet for drabet på sin bedste ven. Så starter jagten på svar, for hvad er farfaren for et menneske, og hvad skete der med vennen, som døde for 50 år siden”.

Eva Maria Fredensborg har taget hul på et helt nyt kapitel i sit forfatterskab. Tidligere har hun med succes undersøgt krimigenren. Denne gang karakteriserer hun sin roman som en moderne slægtsgåde.

”Jeg har altid været fascineret af familiehemmeligheder og af, hvor langt familier vil gå for at holde på dem. I bogen er der en gåde, min hovedperson simpelthen er nødt til at finde ud af, for det er noget, der handler om hendes familie og dens fortid. Så romanen er en slægtsgåde, hvor moderne genteknologi og udvikling også har central betydning for fortællingen”, siger Eva Maria Fredensborg.

I bogen vender det op og ned på Emmas selvbillede, da hun finder ud af, at hendes biologiske farfar er anklaget for mord. Hun er overbevist om, at arv er meget vigtigere end miljø.

”Så hun bliver stærkt i tvivl om, hvem hun selv er. Hun bærer jo rundt på en fjerdedel af sin farfars gener og han er varetægtsfængslet for mord. Troen på, at man ikke kan ændre på, hvem man grundlæggende er, bliver hun nødt til at genoverveje, når nu det, der ligger i hendes kort, er dybt ubehageligt”, siger Eva Maria Fredensborg.

Fornemmelse for Sønderjylland
Det hvide mørke foregår i Sønderjylland. Et område af Danmark, Eva Maria Fredensborg kun husker fra barndommens somre, da hun var feriebarn hos sin farmor. Men ligesom hun har haft lyst til at placere sin hovedperson Emma uden for hendes komfortzone, ville hun også gerne rykke sig selv og arbejdet som forfatter et nyt sted hen. Og det helt bogstaveligt. Handlingen i Eva Maria Fredensborgs tidligere romaner foregik i hendes egne nære omgivelser i Småland og på Sjælland.

”Af hensyn til bogens plot, skulle jeg finde et sted, der lå tilpas langt væk fra København. Jeg havde en fornemmelse af, at handlingen skulle foregå i Sønderjylland. Og så blev det sådan, selv om det var vældig
upraktisk, for jeg kan bedst lide at skrive i omgivelser, jeg kender godt”, siger Eva Maria Fredensborg.

For at lære Sønderjylland bedre at kende har Eva Maria Fredensborg været på adskillige besøg for at finde den helt rigtige location til bogens historie. Da hun kom til den lille by Visby, ikke langt fra Tønder, vidste hun med det samme, at hendes fornemmelse havde holdt stik. Det var lige præcis sådan en by, hun havde tænkt sig, det skulle være. Blandt andet er den lokale Brugsen med i bogen, og den er det fiktive samlingspunkt
for udveksling af masser af bysladder. Da Eva Maria Fredensborg gik på opdagelse i Visby, fandt hun en stor smuk forstbotanisk have med et lille sommerhus, der også er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i historien.

Alle familier har en hemmelighed 
Eva Maria Fredensborg kan godt komme i tanke om flere hemmeligheder i sin egen familie. De har efterhånden fået karakter af anekdoter, som for eksempel den om tip tip oldemoren, der blev gravid med præstens søn og måtte rejse fra Norge til Danmark.

På en af sine researchture i Sønderjylland stødte Eva Maria Fredensborg tilfældigt på en gådefuld historie om sin egen familie. En slægtsforsker i Visby mente at kunne huske navnet Fredensborg fra de lokale optegnelser. Efter tre minutter på sin iPad fandt slægtsforskeren ud af, at Eva Maria Fredensborgs bedsteforældre blev gift i Døstrup kirke den 14. marts 1921. ”Det anede jeg ikke. Kirken lå mindre end ti minutter fra, hvor vi sad. Jeg besøgte senere kirken. Lige da jeg trådte ind i det smukke kirkerum, slog det mig, at min farmor jo egentlig kun var 19 år, da hun blev gift med min farfar, der på det tidspunkt var hendes 48-årige gudfar. Min far, deres eneste barn, blev først født tretten år senere. Da var de flyttet til Bornholm og min farmor var blevet jordemoder. Noget af en rejse dengang for en kvinde, der var af bondeslægt og blev sendt ud for at tjene, fra hun var syv år. Men hvad var der sket før mine bedsteforældre blev gift og efterfølgende inden min far blev født? Det får jeg aldrig svar på, men historien sætter gang i min fantasi”, siger Eva Maria Fredensborg.