Logo - Politikens Forlag
Hausfrau
Hør uddrag

Hausfrau

Jill Alexander Essbaum

Politikens Forlag
Amerikanske Anna Benz bor i Zürich med sin schweiziske mand Bruno og tre små børn i en billedskøn villa. Hendes liv er trygt og komfortabelt, men under overfladen er Anna i frit fald. Hun kan hverken få forholdet med den følelsesmæssigt utilgængelige Bruno eller sit eget emotionelle liv til at give mening og forsøger desperat at vække sig selv fra forstadsdøsen: Tyskundervisning, psykoanalyse og erotiske affærer, som hun med en lethed der overrasker hende selv, glider ind i.

Men Anna glider ikke lige så let ud af affærerne igen. Konflikterne bliver flere og flere, og de mange løgne bliver umulige for hende at styre. Hun befinder sig i et moralsk ingenmandsland, hvor hun tvinges til at afsøge, hvor en kvinde går hen, når der ingen vej er tilbage.

Intim, intens og skarp som en schweizerkniv – Hausfrau er en uforglemmelig fortælling om ægteskab, troskab, sex, moral og det inderste selv. I tomrummet mellem lyst og kærlighed, skyld og skam, undskyldninger og forklaringer svæver Anna Benz, hvis lidenskaber og valg vækker både genkendelse og vrede. Hendes historie afdækker med ærlighed og stor skønhed, hvordan vi skaber os selv, mister os selv – og de nogle gange katastrofale valg vi træffer for at finde os selv.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 100.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 288
ISBN: 9788740024845
Format: 145x220
Udk. 28. oktober 2015
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Imperiet
Oversætter: Susanne Staun
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Femina, Julia Lahme
Den velskrevne roman handler om tab, kedsomhed, lyst og ulyst, men også om, hvad kvinder kan, vil og må ønske sig af livet. Og ja, hvordan vi kan være som seksuelle væsener.
 
 
 
 
 
-  Politiken, Sophie Engberg Sonne
At en ensom kvinde er en farlig kvinde, røber Jill Alexander Essbaum i sin fremragende romandebut om en kvinde, der selvantænder af kedsomhed … DIGTEREN Jill Alexander Essbaum, der debuterer som romanforfatter med ' Hausfrau', beskriver den schweiziske provins med en vidunderlig syrlighed, der gør det let at sætte sig ind i Annas kvaler. Den tragikomiske skildring af hendes eksistentielle ensomhed og kedsomhed gør, at man slet ikke kan undgå at sætte Anna i forbindelse med litterære medsøstre som Emma Bovary eller Anna Karenina. Læs mere
Leonora Christina Skov , Weekendavisen
Alting bevæger sig mod sin afslutning« er en sætning, der går igen i Hausfrau, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvor galt det ender med at gå for Anna. Den rugende stemning er en effektiv spændingsopbygger. Man læser videre, fordi man frygter afslutningen.
Lektørudtalelse, Grethe Lorentzen
Det er et intenst og knivskarpt psykologisk portræt af en kvinde, som har kurs mod katastrofen.
Fyens Stiftstidende, Bibliotikar Nanna Ask
"Hausfrau" er en roman om, hvordan kedsomhed kan afstedkomme laviner af katastrofer for moderne mennesker. Det er meget spændende læsning.
Downloads