Arrene fra barndommen – og frygten for døden

 

Interview af Helle Skov Wacher


Logbog fra et livsforlis er sidste nye bog fra Erik Valeur. Det er en fabel, en samtidsfortælling og en thriller på én gang. Men mest af alt handler den om, at vi alle har vores sære tanker, hemmeligheder og frygt – og om hvad der sker, når de bliver synlige for os selv og for hinanden.

” En god roman lukker læseren med ind i rum, som helt sikkert kan genkendes, men så alligevel ikke. Der er genkendelige ting, og så er der ting, der er helt nye og mærkelige. Man er tryg, fordi man genkender noget – og nysgerrig, fordi der samtidig sker noget, man ikke aner, hvad er, og hvor fører hen. Som fører én videre og gør én nysgerrig e er at blive vist rundt”.

Sådan forklarer en af Danmarks mest anerkendte og prisvindende forfattere Erik Valeur, hvordan han synes, en god roman skal skæres. Og det er lige præcis det, han har forsøgt at gøre med sin seneste bog.

Særheder holder vi for os selv
”Det altoverskyggende tema i Logbog fra et livsforlis er barndommens hemmeligheder: Særheden, frygten, ensomheden – som vi alle på en eller anden måde har oplevet, og som vi tager med os som voksne, men skjuler så godt”, fortæller Erik Valeur. ”Jeg synes, det er vildt interessant, at voksne og børn lever i to meget forskellige verdener, sådan som jeg ser det. At vi vil gøre det så godt – som voksne og som forældre – og så alligevel overser vi o_ e vores børn. Vi ser ikke, hvad de går og døjer med, og de skjuler det for os, fordi de fornemmer, at vi ikke vil forstå det. Og når børnene en dag selv bliver voksne, så gentages mønstret”.

I romanen hvirvles netop nogle af disse barndomshemmeligheder op og sætter en række mærkværdige hændelser i gang. Bogens hovedperson er Viggo Larssen: ”Han er et sært barn og en sær voksen – og til sidst rejser han væk fra alting og flytter ind i et fyrtårn, omtrent ved verdens ende. Jeg tror, at alle børn vokser op med nogle sære træk – og nogle hemmeligheder, som kun de kender. Og når vi selv bliver voksne, tager vi en del af de særheder med os. Jeg tror, at mennesker har et ’hemmeligt liv’; nogle træk og nogle tanker, som vi skjuler omhyggeligt, fordi vi fornemmer, at en afsløring af dem ville gøre os pinlige og anderledes i andres øjne. Den skyhed og de tanker ønskede jeg at udtrykke gennem drengen og manden Viggo Larssen”. 

Fra sit eget barndomsland
”Nogle af Viggos tanker og oplevelser er taget fra mig selv. Han vokser op hos sin mor og bedsteforældre, men når han virkelig har brug for dem, overser de ham. Når han får røde øjne af at ligge vågen om natt en, drypper de hans øjne med borvand – og opdager derfor aldrig, hvad det er for nogle syner og drømme, der plager ham så heftigt og gør ham så skrækslagen. Da jeg var barn, brugte min mor mange flasker borvand”, ler han.

”Som barn, var jeg indlagt på et hospital på halvøen Røsnæs i to år med en alvorlig hoftesygdom. Da Viggo skulle flytte ud til verdens ende med sin angst og sin ensomhed, kendte jeg derfor allerede fyrtårnet på spidsen af næsset. Jeg tog derop igen og vandrede omkring i fyrskoven, indtil jeg havde fået placeret både ham og den kvinde, der opsøger ham med et mystisk, skæbnesvangert, budskab fra hans barndom. Kvarteret i Søborg, hvor Viggo vokser op, er mit eget barndomskvarter. Jeg boede i et lille rødt rækkehus over for en enorm gul villa med en meget brutal dreng, som vi alle sammen frygtede. I romanen bliver denne dreng statsminister i Danmark”.

Frygten for døden
Et andet klart tema i Logbog fra et livsforlis er alderdom. I dag stuves vi af vejen og glemmes, helt konsekvent, mener Erik Valeur.

”Det samme gælder paradoksalt nok også døden, der omgiver os i mere og mere voldsom grad. Der er døde mennesker overalt omkring os, i alle nyhederne, i alle medier, i de fleste film og bøger. Døden er overalt. Men det er de andres død, den fjerne død. Den uvirkelige død, som vi kan holde på afstand. I den manøvre opstår tabuet omkring vores egen, helt personlige død. Dén taler vi ikke om. Tværtimod. Store dele af nationen motionerer som gale og betaler enorme summer for alle de former for livsforlængelse, industrien tilbyder. I forsøget på at udskyde det uundgåelige. Det har jeg i romanen kædet sammen med hele den her management- og coaching-mani, der har plaget vores land og vores arbejdspladser i et årti. Alt skal være planlagt og målbart og alligevel i forandring. Alt skal kontrolleres, effektiviseres og styres – benhårdt – og alligevel skal du selv, personligt, tilbyde grænseløs forandringsparathed og villighed til at vove dig ud i det komplet uvisse. Det er absurd”.

”I Danmark er der en tendens til, at vi alle sammen skal fremstå tjekkede og normale – og det lykkes altså ikke for Viggo. Og der er mange mennesker, det ikke lykkes for. Det er det rum, som jeg håber, at læseren vil kunne forstå og genkende”.

OM FORFATTEREN
Erik Valeur, f. 1955, dansk forfatter, journalist og mediekommentator. Blandt andet på Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Information og DR. Han har to gange sammen med kollegaer modtaget journalisternes Cavlingpris. Det syvende barn (2011) var Erik Valeurs debutroman, som han fik en række priser for, bl.a. Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen og Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. Logbog fra et livsforlis udkom i 2015. De to romaner er solgt til en lang række lande.