Logo - Politikens Forlag
17. december 2014

Julehilsen fra Jussi Adler-Olsen

Julehilsen fra Jussi Adler-Olsen

Juletraditioner, der betyder noget særligt for mig
Dufte af liflig mad, riz à l’amande, mandelgaver, juletræ, sange, alt det sædvanlige er musts for mig. Jeg elsker alt det og at give gaver og elsker at få dem, men er min lille sprællemand ikke på juletræet, så er den helt gal. I julen 1951 (!) fik jeg en baby udskåret i træ som sprællemand, og den har hængt der og grinet hvert eneste år. Nostalgi og gode minder om en far og mor, der altid stod for det bedste, en jul kan bringe.

Hvad jeg mest glæder mig til ved julen
Ingen tvivl om, at det er det nære samvær med familie og venner. Juletiden er en lang og skøn sammenkomst, hvor alle deltager på lige fod og får en til at huske på, at netop de er det vigtigste for en her i livet. 

Hvad jeg ønsker mig i julegave
Tjahh, de ønsker, man ikke partout kan få opfyldt, er altid de største. Jeg kunne ønske mig, at flere mennesker ville forsøge at leve op til Nelson Mandelas standarder hver eneste dag, og ikke kun lade som om i mindeord og taler. – Men bortset fra det, så har jeg i mange år ønsket mig ’Året fortalt i Billeder’ fra 1942 udgivet af Carlsen, der er den eneste, jeg mangler i samlingen. Mon ikke det er et ønske, der må gå videre fra år til år?

Gå til News
TOP  ▲
Relevante bøger
Den grænseløse
Carl Mørck er afvisende, da en bornholmsk kollega vil prakke ham en ny sag Læs mere