Kastanjemanden
Hør uddrag

Kastanjemanden

Søren Sveistrup

Politikens Forlag
I en forstad gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.

Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.

Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor fra pigen. Thulin og Hess fornemmer en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?

Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 528
ISBN: 9788740024494
Format: 151x228
Udk. 06. juni 2018
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Kenneth Schultz
 
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Dagbladenes Bureau
[Søren Sveistrup] udfolder et begivenhedsforløb, hvor de enkelte scener fremstår knivskarpt i al deres kalkulerede ondskab. Mødet med den brutale virkelighed er nær ved at tage pippet fra de involverede, og som læser er man mere end udfordret af det, man udsættes for. Men man overlever, fordi man tydeligt fornemmer, der må ligge nogle dybe smertepunkter bag forbrydelserne, og fordi forfatteren får sit persongalleri til at fremstå så nuanceret, at man både føler med det hårdt plagede efterforskningshold, med ofrene og med den, der må står bag de onde gerninger. Sveistrup har til det sidste et fast greb om sin læser. Det er i bedste forstand professionelt skrivearbejde det her, og mere må meget gerne følge. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  Bogfidusen
"Læseren bliver underholdt hele vejen igennem."
 
 
 
 
 
 
-  Sidses bogreol
”Jeg er blæst fuldstændig bagover af denne romandebut fra Sveistrup og jeg håber sandelig at vi kommer til at høre mere fra ham fremadrettet i dette format – jeg vil dog bare lige advare dig: du får aldrig det samme hyggelige forhold til kastanjemænd igen!”
 
 
 
 
 
 
-  Bogfriisen
”Sveistrup sætter nye standarder for krimigenren med den overvældende totaloplevelse for alle sanser, som “Kastanjemanden” uden tvivl er.”
 
 
 
 
 
-  Bech’s Books
"Fantastisk – læs den!!!"
 
 
 
 
 
-  Cats, books and coffee
"Læseværdig, underholdende og meget, meget spændende."
 
 
 
 
 
-  Ord fra en bibliofil
”Det er simpelthen en pageturner uden lige og allerede nu krydser jeg fingre for, at Sveistrup skriver endnu en bog om det umage makkerpar Thulin og Hess.”
 
 
 
 
 
-  Krimifan
”Kastanjemanden er en helt forrygende bog, der kommer til at begejstre mange krimifans.”
 
 
 
 
 
-  Findals Krimiside
”Kastanjemanden kan på det allervarmeste anbefales. Det er en fuldstændig, fantastisk fremragende krimi. Læs den før din nabo!”
 
 
 
 
-  Politiken , Bo Tao Michaëlis
”En bestseller synes født.”
Ugebladet Søndag
Genialt plot i en nervepirrende debutroman af manuskriptforfatteren til ’Forbrydelsen’.
Vildmedkrimi.dk
”Men er du Vild Med Krimi, så turbolæser du grådigt og nyder et råt gennemtænkt og vildt plot og de stærke portrætter af to interessante og langtidsholdbare efterforskere, der simpelthen må have mange flere historier i sig.”
Bogblogger.dk
Søren Sveistrup mestrer ikke kun filmmanuskripterne. Det står klart efter at være kommet gennem hans debutroman. Den filmiske stil har han formået at bære flot med sig ind i de hurtigt skiftende scener og dramatiske sekvenser, og plottet hænger umanerlig godt sammen. Så trænger du til et godt gys, og noget der kan få til at løbe koldt ned af ryggen i sommervarmen, så er Kastanjemanden et sikkert valg. Læs mere
Læsegodter
'Kastanjemanden' er en virkelig god, spændende og uhyggelig krimi. Jeg vil helt klart anbefale den her til dig. Det er godt håndværk og jeg vil gerne have mere!
Downloads