Logo - Politikens Forlag
10. januar 2017

Kimer vinder stor pris

Kimer vinder stor pris

Tillykke til Matilde Kimer, der sammen med Simon Kruse Rasmussen netop nu har modtaget den Berlingske Fonds Journalistpris 2017. Journalistprisen har eksisteret siden 1989 og går til en journalist, der har udrettet noget ekstraordinært gennem journalistikken. Matilde Kimer og Simon Kruse Rasmussen får prisen for deres reportager og evne til at få Ukraines befolkning tæt på danskere. Matilde Kimer dels gennem sine reportager til DR og dels i bogen ”Krigen indeni” om Ukraine og situationen for befolkningen.
 
Blandt de tidligere modtagere af den Berlingske Fonds Journalistpris er Ulla Terkelsen, Puk Damsgård, Simi Jan, Peter Øvig Knudsen og Jakob Sheikh. Med hæderen følger en skulptur, Avislæseren, af Astrid Søe, og en check på 100.000 kr.
 
Ved samme begivenhed modtog HKH Kronprinsesse Mary den Berlingske Fonds Hæderspris, som går til en person der har ydet noget usædvanligt til gavn og glæde for det danske samfund.

Gå til News
TOP  ▲
Relevante bøger
Krigen indeni
 I Krigen indeni tegner DR's Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer, på Læs mere