KULØR - Mal med danske kunstnere
Hør uddrag

KULØR - Mal med danske kunstnere

Mette Lion Halbæk, Signe Schmidt-Jørgensen

Politikens Forlag
Malebøger for voksne er populære som aldrig før. At tage en pause i hverdagen, hvor man fordyber sig i farvelægning af kunst er god kreativ adspredelse som et godt strikketøj, bare uden ustyrlige strikkepinde og masker, der render.

I det nyeste skud på genren er konceptet klart – det handler om dansk samtidskunst. 17 topaktuelle kunstnere giver i malebogen KULØR deres bud på den sort-hvide stregtegning beregnet til farvelægning. Her er samlet en buket af tunge drenge og piger på kunstscenen blandet med nye, spændende navne.

De medvirkende kunstnere er: Martin Bigum, Trine Boesen, Jesper Christiansen, Maria Engholm, Christian Finne, Pernille Kløvedal Helweg, Kristian von Hornsleth, Eske Kath, Jepser Knudsen, Ida Kvetny, Simone Aaberg Kærn, Mie Mørkeberg, Jonas Pihl, Leif Sylvester, Mads Thomsen, Cecilia Westerberg og Katrine Ærtebjerg.

I KULØR leges med skillelinjen mellem kunstner og beskuer. Kunstnerne byder dig indenfor i deres univers, og du får et spændende indblik i den kunstneriske proces, eft erhånden som du fordyber dig i detaljer og beslutt er hvilke farver, der passer til din tegning.

Bogens i alt 51 værker er vidt forskellige, men tilsammen giver de et godt billede af, hvad der rører sig indenfor dansk kunst lige nu. Der arbejdes med humor, følelser, idéer, muligheder og nysgerrighed i en fin balance, der både kæler og kradser. Hvis øjet er sjælens spejl, får du med KULØR rig næring til sjælen!

Bag bogen står Signe Schmidt-Jørgensen og Mette Lion Halbæk. Ideen spirede en sommereft ermiddag i parken, hvor de, som så mange gange før, talte om kunst, som er en stor fælles passion. Et af temaerne, der kom op, var: Hvorfor betyder kunst så meget for nogen og intet for andre? Kan man videregive sin passion for kunst? Herfra tog idéen til at lave en malebog for voksne form.
Læs mere
Vælg udgave:
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 200.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 152
ISBN: 9788740031027
Format: 297x210
Udk. 26. april 2016
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Tegner: Cecilia Westerberg, Christian Finne, Erik A. Frandsen, Eske Kath, Ida Kvetny, Jesper Christiansen, Jesper Knudsen, Jonas Pihl, Kathrine Ærtebjerg, Knud Odde, Kristian Von Hornsleth, Lars Nørgård, Leif Sylvester, Mads Thomsen, Maria Engholm, Martin Bigum, Mie Mørkeberg, Pernille Kløvedal Helweg, Peter Carlsen, Simone Åberg Kærn, Trine Boesen, Troels Carlsen
Indholdsgrafiker: Signe Schmidt-Jørgensen
Forlag: Politikens Forlag
Downloads