Lodbrogsønnernes hævn
Hør uddrag

Lodbrogsønnernes hævn

Lasse Holm

Politikens Forlag
Foråret 866. En nordengelsk landsby bliver overfaldet af vikinger. På byens galgeplads står den dansk-saxiske dreng Wulf med løkken om halsen. Mens landsbyen brænder bag dem, tager angriberne ham med til deres ringborg og kalder ham Rolf. 

Langsomt går det op for Rolf, at overfaldet på landsbyen ikke var tilfældigt: Den berømte viking Ragnar Lodbrogs fem sønner – Bjørn Jernside, Ivar Benløs, Sigurd Slangeøje, Ubbe Frillesøn og Halfdan Hvidsærk – er kommet til England for at hævne deres far, som er død af slangebid i den northumbriske kong Ællas varetægt.

Da brødrenes hævntogt udvikler  sig til en storstilet invasion, og Rolfs egne hemmeligheder gradvist bliver afsløret, starter et kapløb med tiden. Kan han nå at bevise kongens uskyld og forhindre den massakre, der truer i horisonten?

Lodbrogsønnernes hævn bygger på virkelige begivenheder og er første del af en trilogi om den tidlige vikingetid.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 150.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 352
ISBN: 9788740038439
Format: 145x220
Udk. 12. oktober 2017
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Imperiet
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
-  bogfidusen.dk
Lasse Holm har med sin historiske skønlitterære roman, givet læseren en unik mulighed for at lære de brutale vikinger lidt at kende. Jeg har været rigtig godt underholdt af denne velfortalte fortælling fra en svunden tid – som er den første roman ud af en planlagt trillogi. Til slut – jeg glæder mig rigtig meget til den næste roman i serien udkommer, har hørt at vi ikke skal vente så længe. Læs mere
 
 
 
 
-  Drustrups Bogblog
Et drabeligt spændende første bind i en planlagt trilogi om den tidlige vikingetid. Ragnar Lodbrog er blevet myrdet, og hans voldsomme og håndfaste sønner skyr ingen midler i opklaringen af mordet - heller ikke mord på munke eller smedningen af rænker mod hinanden. Det er en spændende historisk roman med hævn, mord, vold og andre forbrydelser som ingredienser. Læs mere
 
 
 
 
-  JyskFynske Medier, Henrik Tjalve
Lasse Holm har lagt beretningen om de mange konflikter i munden på den unge saxer Rolf/Wulf. Dette blik udefra er spændende, også fordi det signaleres, at han kommer til at indtage en magtfuld position længere fremme i forløbet. Spændingskurven er på plads.
 
 
 
 
-  Litfix.dk
Lasse skriver eminent: poetisk, troværdigt og med gennemtænkt plot og handling. Man bliver suget lige ind i det krigeriske vikingeunivers fra første sætning. Holm har gjort et flot stykke forarbejde og research, hvilket har resulteret i en yderst velkomponeret og spændende vikinge-roman.
Weekendavisen , Anne Knudsen
Heller ikke i Vikingetiden var alting, hvad det så ud til, og Lasse Holm spinder en kompliceret ende fuld af bedrag og intriger.
Bogsyn.dk
Det her det er altså bare guf. En djævelsk spændende bog der på helt næsten overnaturlig, keltisk, snedig og finurlig vikinge-vis lader Lodbrogsønnerne hævne deres far, Ragnar Lodbrog, der blev dræbt af slanger i kong Ællas ormegård.
Bogrummet.dk
Der er smæk for skillingen når Lasse Holm fortæller hvordan Lodbrogsønnerne hævnede deres far, Ragnar Lodbrog, der blev slået ihjel af slanger i kong Ællas ormegård.
Bogblogger.dk
Lodbrogsønnernes hævn er en krimi skjult i et (sagn)historisk drama – det er toptunet underholdning, og så bliver man lidt klogere på såvel den tidlige vikingetid som sagnhistorien undervejs.
Downloads