Logo - Politikens Forlag
Lørdag d. 9. juli 2016, kl. 16:00

MASHup Litt. Tomas Lagermand Lundme, Casper Sloth

Boghallen

 MASHup Litt. Tomas Lagermand Lundme, Casper Sloth

KOM OG HØR STEMMER: MASHup Litt. 2016 - Tomas Lagermand Lundme, Casper Sloth og Martin Hall:

En tur tilbage til 1980'erne med sort hår og udtværet eyeliner.

Med udgangspunkt i Tomas Lagermand Lundme's roman Alt er mit fra februar i år, sættes en scene for de surmulende 1980'ere.

Livet er ikke let. Det har det heller aldrig været i Lundmes bøger, og denne dag i Byhaven trækkes der spor frem og tilbage mellem de sorte firsere og nu.

Lundme debuterede i 1998 med romanen Forhud, som på mange planer er en hudløs fortælling.
Den stemme, som den roman rummer, træder i karakter i form af skuespilleren Casper Sloth, som mange gange tidligere har optrådt som en yngre udgave af Lundme.
Stemmer og stemninger fra de to romaner, Alt er mit og Forhud, blandes i en ny fortælling, hvor Casper Sloth er Anne Marie Helger, Michael Strunge, Christiane F. og en yngre udgave af Lundme selv.
Det hele sættes i scene af Lundme selv under et musikalsk lydspor af musikeren og forfatteren Martin Hall, som trækker tilbage til tiden dengang, hvor Amager Centret var lidt ligesom at være et sted i Vestberlin i 1986, hvor nylonvinden var blå og knitrende elektrisk.

Gå til kalender