Logo - Politikens Forlag
13. februar 2015

PRIS TIL JESPER STEIN

PRIS TIL JESPER STEIN

Årets Dan Turèll Medalje tildeles vores krimiforfatter Jesper Stein.

Medaljen gives til en person, der i sit kunstneriske virke korresponderer med Turèlls værk og ånd. Den blev første gang overrakt i 2012 til dramatikeren Astrid Saalbach - selve prisen blev indstiftet i 1994 og bestod i de følgende år af et brugt slips fra Turèlls klædeskab.

Og hvorfor er det lige Jesper Stein, der skal have årets medalje?

Her lidt fra motiveringen:
”Jesper Stein Larsen løfter sin helt egen røst blandt storbyens kriminalforfattere, selv om han vedkender sig arven efter Raymond Chandler, Georges Simenon, Michael Connely og Dan Turèll. Hans tre københavner-romaner, ”Uro”, ”Bye, Bye Blackbird” og ”Akrash” med den gennemgående hovedperson, skilsmissefar, stofmisbruger og vicekriminalkommissær Axel Steen, er nutidige, nærværende og nervepirrende. Navneligheden mellem strømeren og skribenten signalerer, at Stein giver mere af sine livserfaringer som menneske og journalist end de fleste andre i genren. En voksende læserkreds i ind- og udland venter spændt på hans næste drama.”

Gå til News