Q&A med Katrine Nørregaard – Vinder af Romanprisen 2016

 

Hvad handler din bog?

Løgnerens hus handler om ubetinget kærlighed på tværs af generationer. Det er en fortælling om en mor, en datter, en datterdatter samt et ukendt sommerhus ved Limfjorden, der bliver rammen om familiens opgør med fortidens løgne og fortielser. Derudover handler den om tilgivelse – at bære over i stedet for at bære nag.


Hvorfor har du skrevet den?

Jeg har altid skrevet - og tit med familier som omdrejningspunkt - så da jeg læste om Politikens Romankonkurrence gik jeg i gang samme dag. Egentlig ikke med konkurrencen som formål i sig selv, men fordi jeg havde lyst. Jeg skrev uden at tænke så meget. Familien og fortællingen blev inspireret af hinanden. Det var meget naturligt at skrive bogen. Det var lysten, der drev værket.
 

Har du en favoritkarakter?

Jeg har en stor kærlighed til alle mine karakterer, men tvillingebrødrene Peder og William er lettest for mig at identificere mig med. William har Downs syndrom, hvorfor det umiddelbare og det sanselige er fremhævet i hans måde at opføre sig på og tale på. Forholdet mellem de to brødre kan jeg genkende i forholdet til min egen tvillingsøster, som er spastisk lammet.
 

Hvilke temaer de vigtigste for dig?

Bogens temaer har alle udspring i kærligheden. Kærligheden på tværs af generationer, i et ægteskab, i et forhold mellem en mor og en datter, men det er den ubetingede kærlighed, der er vigtigst. Den som er i stand til at tilgive næsten hvad som helst. Det er det vigtigste tema.
 

Hvordan har du researchet?

Romanens fortælling har ikke krævet meget research, men da den skildrer tre generationer, har jeg alligevel været nødt til at spørge min mor og bedstemor til råds. Det har været små ting, som hvilken slags musik min bedstemor dansede til i 70’erne for eksempel. Ellers har jeg researchet, hvordan en jagtmiddag forløber samt en nakkefoldsscanning. Research har ikke været den store udfordring i dette tilfælde.
 

Hvordan har du grebet skriveprocessen an?

Skriveprocessen var meget intens. Jeg startede med at skrive i et noteshæfte, hvordan handlingen skulle udvikle sig kapitel for kapitel, men da jeg begyndte at skrive selve romanen, var det, som om fortællingen fik sit eget liv, som om karaktererne overtog forløbet, og så blev noteshæftet ligegyldigt. Jeg begyndte at skrive i slutningen af mit sabbatår, og færdiggjorde romanen i begyndelsen af første semester på mit studie i Aarhus, som jeg flyttede til i mellemtiden. I løbet af det halve år sov jeg ikke natten mellem tirsdag og onsdag. Der skrev jeg, og det fungerede godt i de stille nattetimer.
 

Har du kunnet bruge dine egne erfaringer i bogen?

Det har jeg nok på et ubevidst plan. Alt kommer jo indefra, om det så er noget jeg har registreret, eller måden jeg hører folk tale til hinanden på. En enkelt scene er direkte inspireret af en hændelse i min egen familie. Det er en af de første scener i bogen, og ellers har jeg faktisk kunnet identificere mig mere eller mindre med bogens tre generationer; måske, fordi jeg har erfaringer med dem fra min egen familie og lyttet meget til dem. På den måde kan man godt sige, at det er mine egne erfaringer.
 

Hvad håber du, at læseren får ud af at læse bogen?

Jeg håber læseren først og fremmest vil leve sig ind i bogen, føle stemningerne og relationerne mellem karaktererne, og måske selv kunne identificere sig med enten et tema eller med en af de tre kvindelige generationer. Jeg håber egentlig bare, at det er en god oplevelse at læse bogen. På den ene eller på den anden måde.
 

Hvad mener du gør en bog god?

Jeg synes, de fleste bøger er gode. Det kommer jo meget an på, hvad man er i stemning til – og hvordan bogen passer ind i læserens eget humør. Helt grundlæggende er det dejligt at læse en bog, hvor sproget næsten taler for sig selv, hvor billedsproget løfter sig – eller når dialogen er så troværdig, at man kan forestille sig stemningen og personen ud fra en enkelt replik. Hvis en bog kan beskrive noget, jeg måske selv har fornemmet, men aldrig sat ord på, så er det en meget god bog ;-)
 

Har du gode råd til andre med en forfatterspire i maven?

Skriv og læs meget. Det er et helt grundlæggende råd, som nok er hørt før, men jeg tror, det er vigtigt at skrive og læse alt muligt forskelligt. Både klassikere og ny dansk dramatik for eksempel – skrive dagbog, eller bare skrive det man ser. Beskriv for eksempel det rum du sidder i. Det kan måske udvikle sig til en hel fortælling i sig selv – eller inspirere til en.

Foto: Les Kaner
TOP  ▲
Løgnerens hus
Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter, men også et hidtil ukendt sommerhus ved fjorden. Sommerhuset viser sig at være alt andet end bare et sommerhus. Løgnerens Hus Læs mere