Logo - Politikens Forlag
10. september 2015

Stem på os

Forlagets forfattere nomineret til Martha prisen

Stem på os

De nominerede til Bog og Idés prestigefyldte Martha pris er blevet afsløret og igen i år er vi så heldige at finde flere af vores forfattere på listen.

Forlagets tre nominerede forfattere er: 
Anne-Cathrine Riebnitzsky, modtog BogForums debutantpris for debutromanen Den stjålne vej i 2012. Året efter modtog hun De Gyldne Laurbær for hendes seneste roman Forbandede Yngel. Riebnitzsky var også nomineret til Martha prisen sidste år.

 Jesper Stein, som modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris i 2012 og Dan Turèll Medaljen i 2015, er med sin anmelderoste krimiserie om vicepolitikommissæren Axel Steen også nomineret til Martha prisen i år. Til oktober udkommer fjerde bind i serien.

 Øbro & Tornbjerg er nomineret til Martha prisen med deres krimiserie om kriminalpsykologen Katrine Wraa. Ægteparret vandt i 2010 Politikens Krimikonkurrence med debutromanen Skrig under vand. Den anmelderoste serie er solgt til udgivelse i flere lande.
 
Du kan stemme på din favorit til Martha prisen her indtil 1. oktober. Vi ønsker vores forfattere tillykke med nomineringen og krydser fingre.
 
Vinderen bliver offentliggjort til november.

Gå til News