Logo - Politikens Forlag
22. januar 2015

Sundhedskonkurrence

Hvem har ’den sundeste’ ide til en bog?

Sundhedskonkurrence

Opgaven er simpel: Skriv en inspirerende bog om det sunde liv – som andre kan få glæde af. Vinderen får 100.000 kr. og en bogkontrakt. Aldrig har så mange mennesker haft brug for at lægge livet om pga. en usund livsstil i en travl hverdag – og aldrig har så mange været motiveret for at gøre noget ved det og tage ansvar for egen sundhed. Politikens forlag har i flere år været blandt de stærkeste på sundhedsområdet, og nu indkaldes ideer fra alle, der måtte have ideen til den næste store sundhedsbestseller.
 
Deadline for indsendelse af manus eller ideoplæg er 7. april 2015. Vinderen vil blive offentliggjort i efteråret 2015

Læs mere om reglerne for deltagelse her: www.politikensforlag.dk/sundhedskonkurrence 

Dommerpanelet består af:
• Ernæringsekspert og forskningschef Christian Bitz
• Sundhedsredaktør ALT for damerne Christina Bølling
• Læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer
• Sundhedsredaktør Politikens Forlag Torben Skjoldborg
• Direktør for Politikens Forlag Lene Juul
 
Tidligere har Politikens Forlag haft stor succes med romankonkurrencer. I 2013 vandt Anne-Cathrine Riebnitzsky med romanen ’Forbandede yngel’, der vandt De gyldne laurbær. I 2010 vandt forfatterparret Øbro & Tornbjerg Politikens krimikonkurrence for debutromanen ’Skrig under vand’. Og netop nu er der en ny romankonkurrence i gang med deadline 1. december 2015. Læs mere: www.politikensforlag.dk/romankonkurrence

Gå til News